Vandretur til Rubjerg Knude Fyr

Målet var Rubjerg Knude Fyr
Vandreturen begyndte fra området ved Skallerup Klit, lige nord for Lønstrup.
Vi var utrolig heldig med vejret – der var vind ja, det er Vestkysten, og solen skinnede hele dagen. Vandrestøvlerne var snøret godt på fødderne på både Anita og jeg, vi ville vandre til Rubjerg Knude Fyr og tilbage igen – sammenlagt 15 km. Det er en god og overkommelig tur.

Først gik vi langs Vesterhavet sydpå mod Lønstrup, forbi alle de skønne sommerhuse der ligger smukt med havudsigt.  Vi gik på eller langs kystsikringen hvor der er lavet en bred sti, og vi kom lige et smut hel ned og gå på stranden i vandkanten, inden vi gik ind i Lønstrup.
Sulten bankede på,  og jagten gik ind på at finde noget at spise.

Derfor blev første pit stop – frokost på cafe Slugten. Vi indtog en skøn frokost og var nu klar til endnu en etape. Vi fortsatte gennem Lønstrup forbi en masse spændende butikker og gallerier. Vi blev hurtige enige om at vende tilbage en anden god gang, kun for at udforske hvad Lønstrup har at byde på.
Vi havde jo ikke tid nu – målet var meget fast: Rubjerg Knude fyr.

Videre gik turen ud forbi Mårup Kirke, eller det der engang var Mårup Kirke. Der er kun resterne af kirkegården tilbage i form at gravsten og på stranden nedenfor er der a og til turister der finder knoglerester i sandet  fra kirkegården. Lidt uhyggeligt at tænke på, mens vi sad og nød udsigten.

Det kæmpe skibsanker der stammer fra den forliste engelske fregat “The Crescent” står også tilbage på kirkegården.

INFO om Mårup Kirke

Videre gik turen ud mod Rubjerg Knude Fyr som vi hele tiden kunne skimte i det fjerne. Og vi gik i stik modvin – men vi ville gå helt derud, det var jo målet.

Vi kom forbi de enorm høje klinte som har en vildt imponerende udsigt. Vi kunne se, at der for ikke ret længe siden havde været et stort skred fra kanten hvor vi stod.  Det giver helt et sus i maven, og alligevel skulle jeg ud til kanten for at kigge ned og selvfølgelig tage et billede.  Naturens kræfter havde talt.

Da suset i maven havde lagt sig, kom vi ind på et indhegnet område hvor vi kom forbi det store havtorne krat, som er et at Nordeuropas største. Der var godt nok osse mange. Der var så flotte ‘kodak moments’ alle vegne.  Anita mener at jeg har et billede af hver og en havtorn i området.

Havtorn i 10.000 vis

Fremme ved målet
Endelig nåede vi frem til vandreklitten som de store sandbanker kaldes og kunne stile direkte mod Rubjerg Knude Fyr.
Det havde gået opad og opad længe og nu kom vi til den sidste stigning.
Total forløsning, da vi nåede fyret. Og selvfølgelig skulle vi op ad de mange trapper i fyret for at få den enestående udsigt deroppe fra.

I forbindelse med flytningen af fyret oktober 2019 havde jeg været forbi dagen før. Det var et flot og krævende stykke arbejde murer Keld og hans team nu skulle igang med – og det lykkes at flytte fyret næsten 70 meter ind i landet.

Der er en imponerende udsigt oppe fra fyret – det er en gratis attraktion at komme op i det gamle fyr fra december 1900. Et 120 år gammelt fyr som er blevet verdenskendt. Sikker på at der kommer ekstra mange turister i år.

Lysprismen i fyret

 

Så går turen hjem igen
Efter at have betragtet udsigten både oppe- og nedefra var det tid til at gå retur – vi var jo faktisk kun halvejs på vandreturen. Dog var Rubjeg Knude Fyr målet – men vi skulle jo også gå tilbage igen.

Tilbage ned af vandreklitten, forbi havtorne krattene, resterne fra Mårup Kirke, de meterhøje klinter og ned til Lønstrup – hvor 2. og sidste pit stop skulle ende på Café Slugten igen.

Vi nåede tilbage til huset lige inden det blev mørkt. Godt trætte i benene. Fyldt med mange skønne indtyk og glædede os over at vejret var 100% med os idag og ikke mindst helbredet der tillod den lange tur. Vi vil snart afsted igen.

Bonusinfo:
24.000 skridt
15 km
3,5 time effektiv gang
2 pit stop – ud og hjem
5 timers tur sammenlagt
2 dage med ømme ben (kun mig)



Læs her ALT om naturen og området vi vandrede i

Min pointe er: Kom afsted ud og vandre, begynd med nogle små og overkommelige ture. Og pludselig har du fået mod på de lange ture, og ligesom jeg købt vandrestøvler. Hvem skulle have troet det. 🙂 

Vandretur ved Blokhus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.