Ud af komfortzonen

I dag kom jeg total ud af min komfortzone.

Afsted det gik til Klatreparken i Aalborg med bonusbørn og deres Super Moster. Det var så spændende og udfordrende at vandre på besværlige måder oppe i træernes kroner. Det var helt fantastisk. Det var vi i hvert tilfælde enige om, da vi havde sikker grund under fødderne igen. Jeg skulle virkelig overvinde mig selv rigtig mange gange. Jeg bobler stadig af glæde indeni.

De første to niveauer var ok, niveau 3 var noget sværere og skal da lige love for at niveau 4 var en del mere udfordrende. Pyha… den trak tænder ud. Men vi gennemførte. Vi kunne godt kalde på en medarbejder som så tog os ned igen. Men det nederlag ville vi ikke byde os selv. Vi stoppede efter niveau 4, selv om Mille på 10 år meget gerne ville have forsøgt sig på niveau 5.
Der er helt op til niveau 6.

Jeg vil gerne anbefale dig, at gøre det samme.
Det foregik i www.klatreparken.dk ved Aalborg ZOO.
Du skulle inviterer din familie med derud og se løjer.

Der findes klatrebaner mange steder i Danmark, – google det og find en nær dig.

Min pointe: Nogen gange bør du bevæge dig ud over kanten – ud af din komfortzone. Da vi begyndte var svævebanerne det værste. Det at hoppe ud i ingenting, dog med sikkerheds line – brød jeg mig ikke om. Men jo længere op i niveau vi kom – og jo højere over jorden vi kom, blev svævebanerne det fedeste for mig. Da de andre klatre udfordringer var særdeles udfordrende, blev det jeg frygtede mest vendt til det jeg helst ville. Det er da vildt!!! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *