Ud af komfortzonen

I dag kom jeg total ud af min komfortzone.

Afsted det gik til Klatreparken i Aalborg med bonusbørn og deres Super Moster. Det var så spændende og udfordrende at vandre på besværlige måder oppe i træernes kroner. Det var helt fantastisk. Det var vi i hvert tilfælde enige om, da vi havde sikker grund under fødderne igen. Jeg skulle virkelig overvinde mig selv rigtig mange gange. Jeg bobler stadig af glæde indeni.

De første to niveauer var ok, niveau 3 var noget sværere og skal da lige love for at niveau 4 var en del mere udfordrende. Pyha… den trak tænder ud. Men vi gennemførte. Vi kunne godt kalde på en medarbejder som så tog os ned igen. Men det nederlag ville vi ikke byde os selv. Vi stoppede efter niveau 4, selv om Mille på 10 år meget gerne ville have forsøgt sig på niveau 5.
Der er helt op til niveau 6.

Jeg vil gerne anbefale dig, at gøre det samme.
Det foregik i www.klatreparken.dk ved Aalborg ZOO.
Du skulle inviterer din familie med derud og se løjer.

Der findes klatrebaner mange steder i Danmark, – google det og find en nær dig.

Min pointe: Nogen gange bør du bevæge dig ud over kanten – ud af din komfortzone. Da vi begyndte var svævebanerne det værste. Det at hoppe ud i ingenting, dog med sikkerheds line – brød jeg mig ikke om. Men jo længere op i niveau vi kom – og jo højere over jorden vi kom, blev svævebanerne det fedeste for mig. Da de andre klatre udfordringer var særdeles udfordrende, blev det jeg frygtede mest vendt til det jeg helst ville. Det er da vildt!!! 

Revanze på livet

Min blog hedder Revanze som i al sin enkelhed kommer fra ordet revanche der betyder: at skaffe sig oprejsning efter et nederlag.

Lidt karikeret tager jeg Revanze på livet.

I 2013 fik jeg konstateret livmoderhals kræft. Heldigvis kæmpede jeg mig rask igen sammen med venner, familie og ikke mindst lægerne. Jeg er i dag kræftfri, og vil meget gerne hjælpe og inspirerer andre kræftpatienter til at komme lettere ud på den anden side af en kræftsygdom. (Jeg mener klart at fokus skal ligge på at blive rask) Det er selvfølgelig individuelt hvilke tiltag man skal gøre, ud over det som kræftlægerne siger og gør for dig.
I min situation bevægede jeg mig kun ud i bilen og ind på sygehuset hvor jeg fik kemoterapi og stråler. Det fortryder jeg i dag. Jeg skulle også have gået en tur og spist noget mere sundt mad. Det gør jeg så nu!! Jeg spiser en masse grønt og er næsten helt sukkerfri. Det er jeg overbevidst om er vejen frem. Min krop siger i hvert tilfælde JA TAK til sundt mad.

Gode råd til kost hvis du har kræft.

Min historie:
Sidst i april 2013 fortalte kræftlægen på Hjørring Sygehus mig, at jeg havde livmoderhals kræft.
BUM – så besvimede min kæreste. Det var simpelthen for meget info omkring kræftforløbet, som han slet ikke kunne forholde sig til. Lægerne og den søde sygeplejerske løb rundt og sørgede for min kæreste. De hentede saftevand, bananer og chokolade kiks. Briksen som stod i gynækologisk stilling blev hevet ud, og op på den kom han. Og så stod jeg midt i lokalet med hænderne over hovedet – “uhh uhh se mig!!! – Jeg har fået kræft.” Total surrealistisk – jeg havde egentlig slet ikke ikke fattet budskabet endnu.

Dagen efter kørte jeg på job, som jeg plejer – alt imens at jeg begyndte at planlægge min begravelse. Da jeg fortalte min kæreste hvad jeg havde gang i, fik han mig omgående stoppet i den tankegang. Og vendt mine tanker væk fra døden, og ind på en mere helbredende tankegang.

Min behandling skulle være en operation – livmoderen skulle opereres væk. Men kræften havde bredt sig, så nu hed behandlingen 6 gange kemoterapi og 30 gange stråler – et forløb over 6 uger.
Kemoterapi er noget lort!!! – jeg kunne ikke tåle det, min krop reagerede meget kraftigt på kemoen. Så efter 3 omgange stoppede lægerne kemoterapi behandlingen med den besked: “Det er strålerne som skal helbrede dig” – kemoen var blot en ekstra behandling. Som i at gå med “livrem og seler”. Nu skulle jeg kun gå med livrem. Når jeg skulle have stråler fik jeg en fin ligbleg morgenkåbe på, da jeg skulle gå fra et rum til et andet. Jeg så virkelig bleg ud i den morgenkåbe. Derfor tog jeg min egen med – en pinkfarvet kort morgenkåbe. Nu så jeg ikke så bleg ud mere. Og jeg er sikker på at personalet i radiologisk afdeling kan huske mig for morgenkåben i pink.

De sidste 2 omgange stråler var indvendige stråler. (Se billedet allerøverst) Lægerne strålede mig meget intens og direkte på området med kræft. Jeg lå stille i ca. 24 timer, hvor jeg kun måtte bevæge mit hoved og mine arme. Alt andet skulle holdes i total ro. Sygeplejersken havde tilkoblet et kateter, og var inden jeg lagde mig havde jeg fået lavement.

Jeg måtte godt få gæster mens jeg lå der, men i de 15 minutter som strålingen varede hver time, skulle de forlade lokalet. Jeg vil sige stemningen var høj mellem gæsterne, vi grinede og der blev lavet sjov. Mange af mine besøgende havde været omkring McDonald og købe milkshake – det var det nemmeste at indtage i liggende stilling. Så hele mit bord var fyldt med forskellige milkshake. Og skabet fyldt med chokolade til dagen efter. Nok havde vi det sjovt og grinede for at få tiden til at gå. Men jeg fik konstant smertestillende og om natten beroligende piller. Så da jeg næste dag kl. 10 blev frigjort fra alle instrumenterne i mit underliv ( og ja det gjorde afsindigt ondt), der var jeg total smadret. Som i helt kvæstet og træt. Jeg kunne ikke tænke på andet, end et om en uge skulle jeg igennem 24 timer af samme omgang, igen.

Da det var slut med stråler og kemoterapi skulle jeg vente 3 måneder – 180 dage på at få svar om behandlingen havde hjulpet, og om de havde fået bugt med kræften. Det er nok de længste 3 måneder i hele mit liv.
Heldigvis havde det en lykkelig udgang. Strålerne havde fjernet kræften i mit underliv.

Der kommer lige en pointe her: Husk at du selv kan vælge fra og til, – husk du har selv et ansvar for dit liv, og for at vælge noget bedre til (hvis du kan), noget som gør dig godt og i bedre humør.
Selvom at jeg var i en virkelig kedelig og alvorlig situation – så valgte jeg at det var ok, at vi havde det sjovt under de indvendige stråler, og jeg valgte at tage en pink morgenkåbe på, som kvikkede mig op, og gav et par smil her og der.

Hvilken vej skal du?

Tit står man overfor et valg – skal jeg gå til venstre eller til højre?
Skal jeg blive eller gå, skal jeg have nyt job etc.

Min pointe er:
Uanset hvilken retning du vælger, så danner der sig en vej foran dig.

Det har konsekvenser, men det har helt sikkert også en spændende ny rejse. Så det valg du tager, skal du have gennemtænkt, stå ved og give det et forsøg.

Et lille eksempel er mine to drenge der i dag er 22 og 24 år. Da deres far bor i Los Angeles har de efter endt 9. klasse hver især valgt at flytte til Los Angeles. De ville efter flere år hjemme ved mig , gerne bo ved deres far, og endeligt opfylde deres drøm om at gå i skole i LA. Det var et valg de tog sammen med os forældre, de var jo kun 14/15 år. I dette tilfælde her, kommer de væk fra vante omgivelser,  bl.a. så ser de ikke deres mor, familie og venner så meget [konsekvens] – hvad positiv er, så har de deres far 100 % og udlever deres drøm – at gå i skole i USA. [spændende rejse] Det er jo fuldt forståeligt at de ville til LA. De bor der stadig og går på nu Universitet.
Vi savner selvfølgelig hinanden. Heldigvis har vi Skype, og andre hjælpemidler så vi kan holde kontakten.

Blokhus – altid et besøg værd.

Stranden summer af liv – selv på en overskyet dag.
(En gåtur på stranden er godt for dig og dine tanker)

Deer overskyet med et lille let lag af skyer, og jeg kan fornemme at solen forgæves forsøger at borer sig gennem skyerne. Den for da også lov til at titte frem i små øjeblikke. Ved ankomst til stranden kan jeg se, at der summer af liv overalt. Der sælges fisk og frugt, og der er mange kunder som handler, og får sig en lille snak. Det er også mulighed for at leje en cykel med store tykke hjul – ’FAT-Bikes for rent’ står der på skiltet. Der er ikke mange cykler tilbage på ladet af traileren, så der må da være nogen som har benyttet sig af tilbuddet. Det er da også det fedeste at cykle på stranden, men i dag har jeg valgt at gå en tur med min hund. Jeg kommer ikke ret langt ud af stranden mod nord, hvor jeg skal forbi livredderne – total Baywatch stil. Hvor er det betryggende at der er livreddere på stranden, klar til at springe i bølgerne hvis nogen kommer i nød. Der er flere der bader i vandet, voksne som børn. Skiltet ved livredder tårnet siger luft 16 grader og vand 17 grader.

Min tur fortsætter hen ad stranden. Jeg passerer en dame, som løber langs stranden med skoene i hånden – der er da heller ikke noget bedre end at mærke strandsandet under fødderne. Oppe tæt på klitterne ser jeg en familie som spiller konge spillet, de er vidst fra Tyskland. Det er skønt at se flere generationer i færd med at hygge sig. Jeg er lidt i tvivl om det handler om at vinde, eller om det blot handler om at være sammen om noget fælles. På sidelinjen står en bedste og taler med sit barnebarn. Hvad mon de taler om? Jeg bemærker at der ingen mobiltelefoner eller tablets er at se i nærheden af dem. De hygger, de har ferie og der slappes helt af.
Jeg får øje på to fiskere som har hevet deres båd op på land. De arbejder på at få deres fisk ud af nettet, og ind i mellem er der også en krabbe som har fundet vej, de er lidt svære af få fri at nettet. Børn som voksne syntes det er spændende at kigge på. Og ikke mindst at se rødspætterne ligger der og spræller i kassen. Fiskeren kommer hurtig i snak med de forbipasserende.

Jeg glemmer helt at solen ikke skinner – for den skinner alligevel i alles øjne. Vesterhavet gør bare noget ved dig og dit indre. Frisk havluft lige ned i lungerne, jeg får helt lyst til at lave yoga der i strandkanten. Jeg går videre tilbage mod syd, og passerer et ældre ægtepar der har tage klapsammen stole med. De sidder i læ af bilen og hygger. Hvad mon de snakker om? – jeg kan ikke lade være med at tænke, at de nok har siddet der ofte og kigge ud over vandet. En ting er sikkert, de har gjort det før. De har nemlig taget et lille stykke stof/tæppe med, som stopper vinden som komme ud under bilen. Så de ikke skal fryse om deres ben.

På turen retur forbi livredderne løber der en far med sin ca. 10-årige søn forbi mig. Bag på farens trøje står der med store bogstaver FARMAND. De går og holder omkring hinanden – helt afslappet, de holder fri og de har ferie. Til min store glæde ser jeg ganske få, som har sin mobiltelefon med – jeg må indrømme jeg er en af de få. Jeg tror virkelig at feriegæsterne tager det alvorligt, at man skal holde ferie og ikke være online konstant.
Og det er sgu da fedt!

Interesseret i mere – Blokhus.dk

Jeg kommer snart igen.

Butik Revanze

Det er nemlig helt rigtigt.  I 2005 havde jeg en butik i Aalborg på Vesterbro der hed Revanze. Det kom butikken til at hedde, da jeg hovedsageligt tog revanche på tøjet. Lavede gammelt tøj om til nyt. Det som i dag meget fint hedder customize. Plus havde jeg lækker design tøj fra Rikke Sandberg, der i dag også er kendt for sine konfirmations kjoler. Jeg solgte også retro ting og sager. Når vi nu snakker vintage tøj, genbrug og butikken i det hele taget, – da var jeg lige 5-6 år for tidligt ude. Aalborg var ikke klar! Nogen enkelte tog meget godt imod – men desværre ikke nok. Det var min første butik, og jeg havde et halvtids job på kontor hvor jeg mødte ind fra 0730 til 1100 hver dag, og tog i butikken efterfølgende. Det var meningen at jeg med tiden skulle gå ALL-IN i butikken, men det var omsætningen desværre ikke til. Så efter et års forsøg, måtte jeg dreje nøglen og lukke.
Min pointe: Det var så meget min drøm, og jeg levede den ud! – jeg tog et valg, og vejen foran mig dannede sig som tiden gik. Nu tager jeg Revanze på livet.

Så sker det….

En ny epoke i mit liv begynder her med min blog.
Uha det er spændende,  og jeg glæder mig som et lille barn til at rådgive, og komme med gode råd bl.a. til hvordan du komme nemmere gennem livet.
Der kommer snart mere…