Garncafe

Garncafe i Aalborg med plads til gode samtaler.

Det skulle tager mig flere måneder om at komme på garncafe –  ud til denne perle – Madsine. Jeg havde bare ikke taget mig tid, selvom en god bekendt, Pernille ofte sagde ‘kig nu ud til os, det er SÅ hyggeligt’.
Endelig fik jeg hul i kalenderen og tog jeg alene afsted med mit strikketøj under armen, på garncafe i Aalborg.

Jamen jeg skal da lige love for at det blev en god oplevelse.
Rundt i lokalet, sad der ved lange rustikke træborde flere grupper af strikkelystne damer, eller piger om i vil.  De fleste var dybt optaget af deres håndværk. Og det var både strikke og hækling. Pernille og Birgitte var hurtige til at byde velkommen, og behjælpelige med at finde en plads til mig. Og så skulle de videre til de andre kunder som skulle have gode råd, købe garn og mønstre.

Sanne og alle de andre skønne kvinder tager turen fra Aabybro hver tirsdag.

Jeg satte mig ved et lille rundt bord. Købte en kop te med lakrids, og det varmede godt i halsen. Det vidste sig at der også var chili i. Har man lyst til kage eller cola så kan det også lade sig gøre.
Ret hurtigt blev jeg inviteret over til et at de store langborde. Og det var dejligt med lidt selskab.

Jeg glæder mig inderligt over, at dette sted eksisterer og man mærker hurtigt den gode energi, idet man træder ind i lokalet.
Der er garn så langt øjet rækker, i alle mulige farver, kombinationer og kvaliteter. Derudover kan du købe strikkepinde, knapper, mønstre og andet tilbehør.

Om du er en ørn til at strikke eller om du er nybegynder, så er der kyndig hjælp at hente. Så har du bare en lille smule lyst til at forsøge dig på strikning eller hækling, så er det her stedet. Et slaraffenland for os der gerne vil være kreative, og skabe vores eget håndværk. Vores egen strik. Din helt egen personlige strikketrøje.
Det er ikke kun moderne at strikke, det er også hyggeligt og der er plads til den gode snak.

Min pointe er: kom afsted og prøv det af. Før du har set dig om har du strikket en vaskeklud, sokker eller en trøje.

Du kan eventuelt også læse mit indlæg omkring Hvad gør dig glad?

Ud af komfortzonen

I dag kom jeg total ud af min komfortzone.

Afsted det gik til Klatreparken i Aalborg med bonusbørn og deres Super Moster. Det var så spændende og udfordrende at vandre på besværlige måder oppe i træernes kroner. Det var helt fantastisk. Det var vi i hvert tilfælde enige om, da vi havde sikker grund under fødderne igen. Jeg skulle virkelig overvinde mig selv rigtig mange gange. Jeg bobler stadig af glæde indeni.

De første to niveauer var ok, niveau 3 var noget sværere og skal da lige love for at niveau 4 var en del mere udfordrende. Pyha… den trak tænder ud. Men vi gennemførte. Vi kunne godt kalde på en medarbejder som så tog os ned igen. Men det nederlag ville vi ikke byde os selv. Vi stoppede efter niveau 4, selv om Mille på 10 år meget gerne ville have forsøgt sig på niveau 5.
Der er helt op til niveau 6.

Jeg vil gerne anbefale dig, at gøre det samme.
Det foregik i www.klatreparken.dk ved Aalborg ZOO.
Du skulle inviterer din familie med derud og se løjer.

Der findes klatrebaner mange steder i Danmark, – google det og find en nær dig.

Min pointe: Nogen gange bør du bevæge dig ud over kanten – ud af din komfortzone. Da vi begyndte var svævebanerne det værste. Det at hoppe ud i ingenting, dog med sikkerheds line – brød jeg mig ikke om. Men jo længere op i niveau vi kom – og jo højere over jorden vi kom, blev svævebanerne det fedeste for mig. Da de andre klatre udfordringer var særdeles udfordrende, blev det jeg frygtede mest vendt til det jeg helst ville. Det er da vildt!!! 

Blokhus – altid et besøg værd.

Stranden summer af liv – selv på en overskyet dag.
(En gåtur på stranden er godt for dig og dine tanker)

Deer overskyet med et lille let lag af skyer, og jeg kan fornemme at solen forgæves forsøger at borer sig gennem skyerne. Den for da også lov til at titte frem i små øjeblikke. Ved ankomst til stranden kan jeg se, at der summer af liv overalt. Der sælges fisk og frugt, og der er mange kunder som handler, og får sig en lille snak. Det er også mulighed for at leje en cykel med store tykke hjul – ’FAT-Bikes for rent’ står der på skiltet. Der er ikke mange cykler tilbage på ladet af traileren, så der må da være nogen som har benyttet sig af tilbuddet. Det er da også det fedeste at cykle på stranden, men i dag har jeg valgt at gå en tur med min hund. Jeg kommer ikke ret langt ud af stranden mod nord, hvor jeg skal forbi livredderne – total Baywatch stil. Hvor er det betryggende at der er livreddere på stranden, klar til at springe i bølgerne hvis nogen kommer i nød. Der er flere der bader i vandet, voksne som børn. Skiltet ved livredder tårnet siger luft 16 grader og vand 17 grader.

Min tur fortsætter hen ad stranden. Jeg passerer en dame, som løber langs stranden med skoene i hånden – der er da heller ikke noget bedre end at mærke strandsandet under fødderne. Oppe tæt på klitterne ser jeg en familie som spiller konge spillet, de er vidst fra Tyskland. Det er skønt at se flere generationer i færd med at hygge sig. Jeg er lidt i tvivl om det handler om at vinde, eller om det blot handler om at være sammen om noget fælles. På sidelinjen står en bedste og taler med sit barnebarn. Hvad mon de taler om? Jeg bemærker at der ingen mobiltelefoner eller tablets er at se i nærheden af dem. De hygger, de har ferie og der slappes helt af.
Jeg får øje på to fiskere som har hevet deres båd op på land. De arbejder på at få deres fisk ud af nettet, og ind i mellem er der også en krabbe som har fundet vej, de er lidt svære af få fri at nettet. Børn som voksne syntes det er spændende at kigge på. Og ikke mindst at se rødspætterne ligger der og spræller i kassen. Fiskeren kommer hurtig i snak med de forbipasserende.

Jeg glemmer helt at solen ikke skinner – for den skinner alligevel i alles øjne. Vesterhavet gør bare noget ved dig og dit indre. Frisk havluft lige ned i lungerne, jeg får helt lyst til at lave yoga der i strandkanten. Jeg går videre tilbage mod syd, og passerer et ældre ægtepar der har tage klapsammen stole med. De sidder i læ af bilen og hygger. Hvad mon de snakker om? – jeg kan ikke lade være med at tænke, at de nok har siddet der ofte og kigge ud over vandet. En ting er sikkert, de har gjort det før. De har nemlig taget et lille stykke stof/tæppe med, som stopper vinden som komme ud under bilen. Så de ikke skal fryse om deres ben.

På turen retur forbi livredderne løber der en far med sin ca. 10-årige søn forbi mig. Bag på farens trøje står der med store bogstaver FARMAND. De går og holder omkring hinanden – helt afslappet, de holder fri og de har ferie. Til min store glæde ser jeg ganske få, som har sin mobiltelefon med – jeg må indrømme jeg er en af de få. Jeg tror virkelig at feriegæsterne tager det alvorligt, at man skal holde ferie og ikke være online konstant.
Og det er sgu da fedt!

Interesseret i mere – Blokhus.dk

Jeg kommer snart igen.