Inspiration til alle sanser i Butikisis

Velkommen indenfor i butikken
Jeg havde fornøjelsen af at besøge butikken ISIS der ligger i Nørregade i Aalborg. Personalet i butikken vægter den gode oplevelse, hvor du får sanserne stimuleret. Og det skal jeg da lige love for jeg fik indfriet. Det er en mindre butik med en fantastisk mulighed for at gå op opdagelse.

Gaver, bøger og forkælelse
De hjælper gerne med at finde lige præcis den gave, der får sjælen med, hvad enten den er til dig selv eller til en anden. Deres ide er, at du skal kunne komme i butikken og forkæle dig selv eller købe forkælelse til andre. Butikken vil gerne formidle vores viden og erfaring så du oplever, at hvis du prioriterer dig selv og vælger gode produkter øges livsglæden.

Willow Tree figurer – en symbolsk gave
Noget af det første mine øjne falder på er disse smukke skulpturer af en slags – de er fra Willow Tree – jeg har valgt et lille udpluk herunder. De symboliserer en given lejlighed eller et familieforhold. De er alle udtryks fulde og enkle figurer, der har så fint et kropssprog.
En meget smuk gave at give eller og ikke mindst at modtage.
Køb dem her.

Mange ting du kan købe
I butikken kan du også købe, duftolier, yoga grej, økologisk tøj, tarotkort, englekort, røgelse, meditations puder, film, englefigurer, budaer og meget andet spændende.

Mit eget køb
Noget af det som jeg har købt i butikken er en ‘lomme-engel’ . Denne lille glasengel der er lavet af en dame som healer og sender god energi med englen. Jeg ved at der findes mange historier omkring disse lomme-engle og deres energi.
Køb din egen lomme-engel.

Egen oplevelse med lomme-engel
Min lomme-engel købte jeg for 7 år siden da jeg mødte min kæreste Claus der lige var midt i en skilsmisse. Jeg besøgte ham i det hus, som han havde bygget med sin ekskone Sanne. Og jeg havde det svært med at skulle sove i soveværelset. Derfor sov jeg i stuen på en luft-madras de første mange måneder. En dag hvor jeg blev syg med influenza var den eneste mulighed, at ligge i sengen i soveværelset.
Min lommeengel lagde jeg i vindueskarmen. Og glemte den da jeg tog hjem samme dag.

Min kæreste hentede den hjem til mig, og da jeg fik den i lommen røg den op igen og blev smadret i to stykker på fliserne. Ingen lim kunne reparerer den. Den var færdig og jeg var grædefærdig. Da jeg kom hjem til min kæreste igen, kunne jeg uden problemer sove i soveværelset og købte Sannes andel i huset og flyttede ind.

Yoga udstyr og økologisk tøj
Butikken har også det lækreste yoga og meditations udstyr. Tøjet er fra ‘Spirit of OM’.

Alle produkterne er syet i økologisk bomuld, lammeuld  og/eller bambus. Markerne dyrkes med sædskifte, der naturligt tiltrækker insekter, der er gode for bomulden og jorden bliver ikke udpint. Bomulden dyrkes i Tyrkiet, plukkes med håndkraft og ingen medarbejdere påvirkes af sprøjtegifte, som det ofte sker under den konventionelle dyrkning.

Tøjet er farvet med bæredygtigt tryk og næsten uden at bruge vand i processen. Til sammenligning bruger en konventionel t-shirt 1500 l (!!!) under prcessen, en tilsvarende økologisk 750 l vand.

Kig forbi og bliv selv inspireret
Jeg vil til enhver tid anbefale et besøg i butikken i Nørregade eller på hjemmesiden.

Du kan også klikke videre og læse om mit besøg hos Drømmefanger.

Vandretur til Rubjerg Knude Fyr

Målet var Rubjerg Knude Fyr
Vandreturen begyndte fra området ved Skallerup Klit, lige nord for Lønstrup.
Vi var utrolig heldig med vejret – der var vind ja, det er Vestkysten, og solen skinnede hele dagen. Vandrestøvlerne var snøret godt på fødderne på både Anita og jeg, vi ville vandre til Rubjerg Knude Fyr og tilbage igen – sammenlagt 15 km. Det er en god og overkommelig tur.

Først gik vi langs Vesterhavet sydpå mod Lønstrup, forbi alle de skønne sommerhuse der ligger smukt med havudsigt.  Vi gik på eller langs kystsikringen hvor der er lavet en bred sti, og vi kom lige et smut hel ned og gå på stranden i vandkanten, inden vi gik ind i Lønstrup.
Sulten bankede på,  og jagten gik ind på at finde noget at spise.

Derfor blev første pit stop – frokost på cafe Slugten. Vi indtog en skøn frokost og var nu klar til endnu en etape. Vi fortsatte gennem Lønstrup forbi en masse spændende butikker og gallerier. Vi blev hurtige enige om at vende tilbage en anden god gang, kun for at udforske hvad Lønstrup har at byde på.
Vi havde jo ikke tid nu – målet var meget fast: Rubjerg Knude fyr.

Videre gik turen ud forbi Mårup Kirke, eller det der engang var Mårup Kirke. Der er kun resterne af kirkegården tilbage i form at gravsten og på stranden nedenfor er der a og til turister der finder knoglerester i sandet  fra kirkegården. Lidt uhyggeligt at tænke på, mens vi sad og nød udsigten.

Det kæmpe skibsanker der stammer fra den forliste engelske fregat “The Crescent” står også tilbage på kirkegården.

INFO om Mårup Kirke

Videre gik turen ud mod Rubjerg Knude Fyr som vi hele tiden kunne skimte i det fjerne. Og vi gik i stik modvin – men vi ville gå helt derud, det var jo målet.

Vi kom forbi de enorm høje klinte som har en vildt imponerende udsigt. Vi kunne se, at der for ikke ret længe siden havde været et stort skred fra kanten hvor vi stod.  Det giver helt et sus i maven, og alligevel skulle jeg ud til kanten for at kigge ned og selvfølgelig tage et billede.  Naturens kræfter havde talt.

Da suset i maven havde lagt sig, kom vi ind på et indhegnet område hvor vi kom forbi det store havtorne krat, som er et at Nordeuropas største. Der var godt nok osse mange. Der var så flotte ‘kodak moments’ alle vegne.  Anita mener at jeg har et billede af hver og en havtorn i området.

Havtorn i 10.000 vis

Fremme ved målet
Endelig nåede vi frem til vandreklitten som de store sandbanker kaldes og kunne stile direkte mod Rubjerg Knude Fyr.
Det havde gået opad og opad længe og nu kom vi til den sidste stigning.
Total forløsning, da vi nåede fyret. Og selvfølgelig skulle vi op ad de mange trapper i fyret for at få den enestående udsigt deroppe fra.

I forbindelse med flytningen af fyret oktober 2019 havde jeg været forbi dagen før. Det var et flot og krævende stykke arbejde murer Keld og hans team nu skulle igang med – og det lykkes at flytte fyret næsten 70 meter ind i landet.

Der er en imponerende udsigt oppe fra fyret – det er en gratis attraktion at komme op i det gamle fyr fra december 1900. Et 120 år gammelt fyr som er blevet verdenskendt. Sikker på at der kommer ekstra mange turister i år.

Lysprismen i fyret

 

Så går turen hjem igen
Efter at have betragtet udsigten både oppe- og nedefra var det tid til at gå retur – vi var jo faktisk kun halvejs på vandreturen. Dog var Rubjeg Knude Fyr målet – men vi skulle jo også gå tilbage igen.

Tilbage ned af vandreklitten, forbi havtorne krattene, resterne fra Mårup Kirke, de meterhøje klinter og ned til Lønstrup – hvor 2. og sidste pit stop skulle ende på Café Slugten igen.

Vi nåede tilbage til huset lige inden det blev mørkt. Godt trætte i benene. Fyldt med mange skønne indtyk og glædede os over at vejret var 100% med os idag og ikke mindst helbredet der tillod den lange tur. Vi vil snart afsted igen.

Bonusinfo:
24.000 skridt
15 km
3,5 time effektiv gang
2 pit stop – ud og hjem
5 timers tur sammenlagt
2 dage med ømme ben (kun mig)



Læs her ALT om naturen og området vi vandrede i

Min pointe er: Kom afsted ud og vandre, begynd med nogle små og overkommelige ture. Og pludselig har du fået mod på de lange ture, og ligesom jeg købt vandrestøvler. Hvem skulle have troet det. 🙂 

Vandretur ved Blokhus

Dit livsformål.

Afkodning af dit livsformål er en spændende seance.

Jeg er ret vild med den alternative verden – derfor bestilte jeg en tid hos Drømmefanger / Susanne og kom frem til de hyggeligste lokaler. Selvom jeg for 30 år siden havde været kollegaer med Susanne, var jeg spændt på alt det alternative hun havde til skrevet sig.

Jeg havde lidt nervøse sommerfugle i maven, men heldigvis er Susanne en meget rolig person, så det smittede hurtigt af på mig hen over bordet.
Jeg var 100% tryg ved det jeg nu skulle igang med, nemlig en fuld Clairvoyant håndlæsning inklusiv tarotoplæg.  Da vi havde fundet os til rette med en kop dejlig te, kunne det hele begynde. Allerførst skulle jeg lave en blind-tegning.

 

Blind tegning og fingreaftryk

 

Det foregår på den måde, at jeg holder min venstre hånd op i luften, kigger på den og tegner den så på et stykke papir med min højre hånd – uden at kigge ned på min tegning. Tegningen fortæller ret meget omkring min personlighed.

 

 

Drømmefanger / Susanne

 

Drømmefanger skriver: En blindtegning er et   “ her og nu billede” der fortæller om din personlighed, dine ressourcer og karaktertræk samt hvad der rører sig i dit liv lige nu. En blindtegning er den røde tråd og starten på den egentlige håndlæsning.

 

 

 

Dernæst skulle jeg have læst min sjælspyskologi i mine fingremønstre.  Jeg lavede et aftryk for hver enkelt finger – først i noget sort sværte og derefter ned på et stykke papir.
Når du kigger på dine ‘fingeraftryk’ så er de alle sammen forskellige – og ud fra disse fortæller Susanne mit livsformål / min livslektie  og min livsskole.

Kort fortalt fortæller din sjæls psykologi hvem du er, i hvilken retning du er ment til at skulle gå, og hvordan du kommer derhen så livet føles meningsfyldt.
Det var utrolig spændende og Susanne hjælper dig på vej i den rigtige retning.

Susanne fortalte om alle mine fine linjer i mine hænder, alt imens hun tegnede med flere farver. Det var ret personlige ting hun kunne fortælle om. Og jeg kan da kun glæde mig til fremtiden. Jeg skal tilsyneladende stå på en scene med et budskab.  Jeg skal foretage mig noget med kommunikation som terapeut eller rådgivning.  Det kunne være, at hjælpe andre med selv udvikling. Det var så bekræftende at høre Susanne fortælle meget af det, som jeg går og drømmer om.

Mit livsformål er: Den passioneret kreative budbringer.
Det kan også hedde “the passionate messenger in the spotlight”

Bloggere har ofte et stærkt fingermønster på deres ringfinger – ligesom mig
Dette handler om at “ være på” og være i fokus med et budskab.

Da jeg tog hjem fra Susanne havde jeg en meget skøn fornemmelse i kroppen. Og her et stykke tid efter mit besøg, har jeg hørt min lydfil mange gange og studeret alle tegninger og fingeraftryk om og om igen. Jeg arbejder stadig hen imod det at stå på en scene med mit budskab – min blog har hele tiden har været et delmål til at lave forskellige oplæg ud i fremtiden.  men nu kan jeg mærke, at det kommer tættere på . Altså at det bliver mere virkeligt.

Måske jeg skal begynde med at holde foredrag og fortælle omkring mit kræftforløb – Revanze på livet.

Har du lyst til at læse mere og bestillen en tid, kan du gøre det på  Drømmefangers hjemmeside.

Rigtig god fornøjelse.

Trekking – vandre i naturen.

At vandre i naturen er Balsam for sjælen. 
Den sidste måned har jeg deltaget to gange på trekking tur.
Trekking betyder faktisk at vandre med overnatning i naturen.
Dog anvender mange ordet trekking til lange vandreture, og mon ikke det går.

Min første tur begyndte ved Hune Kirke (tæt på Blokhus) en kold dag i marts. Solen stod højt på himmelen og gjorde at temperaturen holdt sig over frysepunktet. 60 mennesker var mødt op, og vi vandrede 16 km skifteis i klitterne, skoven og på stranden.

Godt for Krop og Sjæl.
Det er utroligt givende at vandre gennem skøn natur. Jeg tilmeldte mig min venindes tilbud hvor man går sammen med andre. Du vælger selvfølgelig selv om du vil gå og snakke med nogen, eller om du blot vil gå for dig selv og nyde roen og kigge på det skønne område vi vandrede gennem.

Mange af deltagerne har før gået langt, men vi var også nogle få som aldrig før har vandret 16 km – så det var tydeligt at mærke, at der var nogle små personlige sejre rundt omkring ved målet der skulle fejres.

Undervejs var der en tiltrængt pause hvor der blev serveret kage og mørk chokolade. Da turen sluttede fik vi alle vand og sandwich.

Pris for 15 km vandring i 3-4 timer
Kr. 130 til mobilpay 22126019

Se evt. også mit indlæg Hvad gør dig glad?

 

Personligt juletræ.

Juletræet med sin pynt.
Her er mit personlige  juletræ og min juletræet fra min arbejdsplads.

Der er mange forskellige måder at pynte sit juletræ på og det er jo skønt.
I nogen hjem hænger kuglerne symmetrisk korrekt. Og Julelysene er perfekt afstemt med lige stor afstand, så det er klar til at komme i Bo Bedres juleblad.
Alle juletræer er personligt og har sin charme. Hjemme hos os, er juletræet også pænt, på vores helt egen måde. I moderne sprog er det costumized. Vi har de obligatoriske kugler, og så har vi hjemmelavet juleklip fra børnene. Mine drenge, der i dag er 22 og 25 år – deres tid i børnehaven har ikke været spildt. De har meget nøje klippet nisser, og limet vat på som skæg. Og nu har de hvert år sin plads på juletræet.
Min kærestes børn har også deres hjemmelavet pynt på træet. Og I guder de er SÅ stolte, hver gang de får lov at hænge deres EGEN pynt på træet. Og jeg overlever, at det ikke alt sammen er så perfekt.

Nattøjdag – HELE dagen.
Husk at trækket stikket ud en eller flere dage i julen. Det er helt ok at have morgenhår og pyjamas på en hel dag. Det total afslapning. Hygge, spille brætspil og tømme slik skålen. Se en film, læs en bog – bare være sammen uden at skal være ‘pæne’. Kom helt ned i gear. Og har du lyst, så tager du bare en dag mere. Giv dig selv lov til ikke og lave en skid.
Det må du godt i et par dage eller en hel uge – jeg ved I kan.

Min pointe er: Sænk generelt barrieren og nyd julen.

Vildmose Kartoffelfestival.

Vidste ikke det fantes, men var overraskende positiv.
V I L D M O S E   K A R T O F F E L F E S T I V A L.
Der var kartofler i alle afskygninger. Der var grøntsager, honning, speciellavet vin, økologiske brød og forskellige mel varianter. Og ej at forglemme, var der den helt klassiske tombola.

Der var også tænkt på aktiviteter for børnene. Vi fik hyggelig tur i en hestevogn med to stærke heste foran. Du kunne prøve en ATV crosser med føn og klem ud over marken. Der var også mulighed for at få en tur i en kæmpe stor traktor med larvefødder, eller hvad sådan noget hedder på en traktor.

Det kostede 50 kr. at komme ind og så var alle aktiviteter ud over mad gratis.
Inde i den store hal hvor der var råvaremarked kunne vi også følge mosekonens historie. Ret spændende.

Vi sprang over det store kagebord, og tog hjem med en sirupskage som vi købte af Nørager Bageri. Det var lækkerier. De hjemmelavede flødeboller som vi også købte, dem gemmer vi til i aften.

Min pointe er: Tag ud og oplev noget med familien. Osse selv om det ikke tiltaler dig – så tag’ med. Du vil altid få et eller andet med dig hjem. Vi var tre generationer afsted og vi hyggede helt vildt.

Se evt. mere her Programmet for festivallen.

Møde med Jesper Bergstrøm i dag.

Personlig udvikling!
Man bliver total høj af energi efter 2 timer med ham her idag. Meget inspirerende møde. Jeg har dedikeret min fritid til at booste min personlig udvikling, og jeg glæder mig helt vildt.
Jeg skriver meget mere om det senere.

Se mere her Jesper Bergstrøm

Se også mit indlæg Hvad gør dig glad?

Bali – balsam for sjælen.

For præcis et år siden, var jeg med 15 skønne mennesker på YOGA retreat på Bali. Vi boede I de dejligste og smukkeste omgivelser.
Total balsam for sjælen.
Balineserne invitererede os indenfor i deres verden af templer,  yoga, meditation, mindfulness samt helt unikke kulturelle og spirituelle oplevelser.
Den lokale Præstinde Manis var en del af vores retreat, og derfor kom vi helt tæt på Bali, og besøgte steder der normalt ikke komme turister.

Min pointe i dag er: Kom afsted og forkæl dig selv. Du har fortjent det.
Min forkælelses tur gik til Bali, men du kan sagtens forkæle dig selv på mange andre destinationer. Selv i Danmark er der mange unikke muligheder.

Yoga
Om morgenen kl. 0730 var der YOGA – hver dag. Efter at jeg havde siddet på terrassen og se den smukkeste solopgang over ris marker og palmer gik vi alle ind i Yoga-lokalet, og så var dagen i gang.

Wellness
Det er ren forkælelse at besøge et wellness på Bali, jeg prøvede de bedste massager med selv valgte olier. To gange var det med afslutning i et blomster bad. Et badekar med varmt vand, rosenblade og andre blomster. Waou en oplevelser – det var himmelsk.

Bjergtur
Vi besøgte bl.a. bjerget Mount Batur, som vi besteg kl. 03.30 om natten for at komme op og se solopgangen over Bali. Vi gik i mørket under stjernerne, og da vi nåede toppen var der overskyet, behøver jeg sige mere? Øv!!
Lækre solopgange og solnedgange var der mange af, men havde da set frem til den på toppen af Mount Batur.

Balinesere
De lokale er meget smilende og imødekommende. De knokler fra tidlig morgen til sen aften. De har travlt uden at virke stressede på nogen måde.
Den unge pige i gul, en balinesisk teenager hun var meget interesseret i at snakke med os. Hun spurgte os hvor vi kom fra, og sluttede med at sige “I’m from Bali!” – det grinte vi lidt af. Hun var simpelthen så sød.

Mad
Total sund kost på hotellet med alverdens juicer og smoothies. I Ubud som var den nærmeste større by, kunne vi få et kæmpe udvalg bl.a. Pizza, sandwich og andet lækkert mad.

Shopping
Der er rig mulighed for at shoppe på Bali. Vi tog til byen Ubud der byder på 100 vis af budaer, lækkert yoga tøj og andet moderne tøj. Der er også stort udvalg af badetøj, klipklappere og wellness produkter. Vores kufferter var proppet til bristepunktet da vi skulle hjem. Men de mest vidunderlige sager.

Generelt
Det var en spændende tur som bød på Yoga, afslapning, shopping, workshop, meditation og andre aktiviteter som bl.a. bjerget Mount Batur. Vi hyggede os på kryds og tværs. Der var dage hvor jeg bare lå ved poolen for mig selv. Og andre dage hvor vi var på tur med hele gruppen. Turen planlage jeg med min to veninder. Vi boede sammen i den lejlighed som ses på billedet her nedenunder. Selvom vi boede tre sammen, var der rig mulighed for at trække sig, og bare være sig selv. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil afsted igen. Man kommer helt ned i gear, og er klar til dagens udfordringer når man igen er hjemme. Har du muligheden så tag afsted.

Hvor købte jeg turen?

Body Mind Yoga retreat på Bali

Revanze på livet

Min blog hedder Revanze som i al sin enkelhed kommer fra ordet revanche der betyder: at skaffe sig oprejsning efter et nederlag.

Lidt karikeret tager jeg Revanze på livet.

I 2013 fik jeg konstateret livmoderhals kræft.
Heldigvis kæmpede jeg mig rask igen sammen med venner, familie og ikke mindst lægerne. Jeg er i dag kræftfri, og vil meget gerne hjælpe og inspirerer andre kræftpatienter gennem kræftsygdom.
(Jeg mener klart at fokus skal ligge på at blive rask)
Det er selvfølgelig individuelt hvilke tiltag man skal gøre, ud over det som kræftlægerne siger og og råder dig til.

I min situation bevægede jeg mig kun ud i bilen og ind på sygehuset hvor jeg fik kemoterapi og stråler. Det fortryder jeg i dag. Jeg skulle også have gået en tur og spist noget mere sundt mad. Det gør jeg så nu!! Jeg spiser en masse grønt og er næsten helt sukkerfri.
Jeg er overbevidst om, at det er en god idé at tænke over hvad man spiser.  Og har du ikke overskud, så håber jeg der er nogen der kan hjælpe dig.
Min krop siger i hvert tilfælde JA TAK til sundt mad.

Gode råd til kost hvis du har kræft.

Min historie:
Sidst i april 2013 fortalte kræftlægen på Hjørring Sygehus mig, at jeg havde livmoderhals kræft.
BUM – så besvimede min kæreste. Det var simpelthen for meget info omkring kræftforløbet, som han slet ikke kunne forholde sig til. Lægerne og den søde sygeplejerske løb rundt og sørgede for min kæreste. De hentede saftevand, bananer og chokolade kiks. Briksen som stod i gynækologisk stilling blev hevet ud, og op på den kom han. Og så stod jeg midt i lokalet med hænderne over hovedet – “uhh uhh se mig!!! – Jeg har fået kræft.” Total surrealistisk – jeg havde egentlig slet ikke ikke fattet budskabet endnu.

Dagen efter kørte jeg på job, som jeg plejer – alt imens at jeg begyndte at planlægge min begravelse. Da jeg fortalte min kæreste hvad jeg havde gang i, fik han mig omgående stoppet i den tankegang. Og vendt mine tanker væk fra døden, og ind på en mere helbredende tankegang.

Min behandling skulle være en operation – livmoderen skulle opereres væk. Men kræften havde bredt sig, så nu hed behandlingen 6 gange kemoterapi og 30 gange stråler – et forløb over 6 uger.
Det kunne jeg slet ikke forholde mig til.

Kemoterapi er noget lort!!! (og ja, det hjælper selvfølgelig også) – jeg kunne ikke tåle det, min krop reagerede meget kraftigt på kemoen. Så efter 3 omgange stoppede lægerne kemoterapi behandlingen med den besked: “Det er strålerne som skal helbrede dig” – kemoen var blot en ekstra behandling. Som i at gå med “livrem og seler”. Nu skulle jeg kun gå med livrem. Når jeg skulle have stråler fik jeg en fin ligbleg morgenkåbe på, da jeg skulle gå fra et rum til et andet. Jeg så virkelig bleg ud i den morgenkåbe. Derfor tog jeg min egen med – en pinkfarvet morgenkåbe. Nu så jeg ikke så bleg ud mere. Og jeg er sikker på at personalet i radiologisk afdeling kan huske mig for morgenkåben i pink.

Indvendige stråler

De sidste 2 omgange stråler var indvendige stråler. Lægerne strålede mig meget intens og direkte på området med kræft – 15 min hver time i 20 timer. Jeg lå stille i næsten et døgn, hvor jeg kun måtte bevæge mit hoved og mine arme. Alt andet skulle holdes i total ro. Sygeplejersken havde tilkoblet et kateter og tarmene var tømt inden jeg kom i fuld narkose. Jeg skulle have indopereret nogle små rør direkte i kræftknuden. Da jeg vågnede kort tid efter kom jeg op på stuen og strålerne kunne begynde.

Læs her om de indvendige stråler

Jeg måtte godt få gæster mens jeg lå der, men i de 15 minutter som strålingen varede hver time, skulle de forlade lokalet. Jeg vil sige stemningen var høj mellem gæsterne, vi grinede og der blev lavet sjov. Mange af mine besøgende havde været omkring McDonald og købe milkshake til mig – det var det nemmeste at indtage i liggende stilling. Så hele mit bord var fyldt med forskellige milkshake. Og skabet fyldt med chokolade til dagen efter.

Nok havde vi det sjovt og grinede for at få tiden til at gå. Men jeg fik konstant smertestillende og om natten beroligende piller. Så da jeg næste dag kl. 10 blev frigjort fra alle instrumenterne i mit underliv ( og ja det gjorde afsindigt ondt da de fjernede det), der var jeg total smadret. Som i helt kvæstet og træt. Jeg kunne ikke tænke på andet, end et om en uge skulle jeg igennem 24 timer af samme omgang, igen.

Da det var slut med udvendige og indvendige stråler og kemoterapi skulle jeg vente 3 måneder – 180 dage på at få svar om behandlingen havde hjulpet, og om de havde fået bugt med kræften. Det er nok de længste 3 måneder i hele mit liv.
Heldigvis havde det en lykkelig udgang. Strålerne havde fjernet kræften i mit underliv.

Der kommer lige en pointe her:
Selvom at jeg var i en virkelig kedelig og alvorlig situation – så valgte jeg at det var ok, at vi havde det sjovt under de indvendige stråler, og jeg valgte at tage en pink morgenkåbe på, som kvikkede mig op, og gav et par smil her og der.

Butik Revanze

Det er nemlig helt rigtigt.  I 2005 havde jeg en butik i Aalborg på Vesterbro der hed Revanze. Det kom butikken til at hedde, da jeg hovedsageligt tog revanche på tøjet. Lavede gammelt tøj om til nyt. Det som i dag meget fint hedder customize. Plus havde jeg lækker design tøj fra Rikke Sandberg, der i dag også er kendt for sine konfirmations kjoler. Jeg solgte også retro ting og sager. Når vi nu snakker vintage tøj, genbrug og butikken i det hele taget, – da var jeg lige 5-6 år for tidligt ude. Aalborg var ikke klar! Nogen enkelte tog meget godt imod – men desværre ikke nok. Det var min første butik, og jeg havde et halvtids job på kontor hvor jeg mødte ind fra 0730 til 1100 hver dag, og tog i butikken efterfølgende. Det var meningen at jeg med tiden skulle gå ALL-IN i butikken, men det var omsætningen desværre ikke til. Så efter et års forsøg, måtte jeg dreje nøglen og lukke.
Min pointe: Det var så meget min drøm, og jeg levede den ud! – jeg tog et valg, og vejen foran mig dannede sig som tiden gik. Nu tager jeg Revanze på livet.