Vandretur til Rubjerg Knude Fyr

Målet var Rubjerg Knude Fyr
Vandreturen begyndte fra området ved Skallerup Klit, lige nord for Lønstrup.
Vi var utrolig heldig med vejret – der var vind ja, det er Vestkysten, og solen skinnede hele dagen. Vandrestøvlerne var snøret godt på fødderne på både Anita og jeg, vi ville vandre til Rubjerg Knude Fyr og tilbage igen – sammenlagt 15 km. Det er en god og overkommelig tur.

Først gik vi langs Vesterhavet sydpå mod Lønstrup, forbi alle de skønne sommerhuse der ligger smukt med havudsigt.  Vi gik på eller langs kystsikringen hvor der er lavet en bred sti, og vi kom lige et smut hel ned og gå på stranden i vandkanten, inden vi gik ind i Lønstrup.
Sulten bankede på,  og jagten gik ind på at finde noget at spise.

Derfor blev første pit stop – frokost på cafe Slugten. Vi indtog en skøn frokost og var nu klar til endnu en etape. Vi fortsatte gennem Lønstrup forbi en masse spændende butikker og gallerier. Vi blev hurtige enige om at vende tilbage en anden god gang, kun for at udforske hvad Lønstrup har at byde på.
Vi havde jo ikke tid nu – målet var meget fast: Rubjerg Knude fyr.

Videre gik turen ud forbi Mårup Kirke, eller det der engang var Mårup Kirke. Der er kun resterne af kirkegården tilbage i form at gravsten og på stranden nedenfor er der a og til turister der finder knoglerester i sandet  fra kirkegården. Lidt uhyggeligt at tænke på, mens vi sad og nød udsigten.

Det kæmpe skibsanker der stammer fra den forliste engelske fregat “The Crescent” står også tilbage på kirkegården.

INFO om Mårup Kirke

Videre gik turen ud mod Rubjerg Knude Fyr som vi hele tiden kunne skimte i det fjerne. Og vi gik i stik modvin – men vi ville gå helt derud, det var jo målet.

Vi kom forbi de enorm høje klinte som har en vildt imponerende udsigt. Vi kunne se, at der for ikke ret længe siden havde været et stort skred fra kanten hvor vi stod.  Det giver helt et sus i maven, og alligevel skulle jeg ud til kanten for at kigge ned og selvfølgelig tage et billede.  Naturens kræfter havde talt.

Da suset i maven havde lagt sig, kom vi ind på et indhegnet område hvor vi kom forbi det store havtorne krat, som er et at Nordeuropas største. Der var godt nok osse mange. Der var så flotte ‘kodak moments’ alle vegne.  Anita mener at jeg har et billede af hver og en havtorn i området.

Havtorn i 10.000 vis

Fremme ved målet
Endelig nåede vi frem til vandreklitten som de store sandbanker kaldes og kunne stile direkte mod Rubjerg Knude Fyr.
Det havde gået opad og opad længe og nu kom vi til den sidste stigning.
Total forløsning, da vi nåede fyret. Og selvfølgelig skulle vi op ad de mange trapper i fyret for at få den enestående udsigt deroppe fra.

I forbindelse med flytningen af fyret oktober 2019 havde jeg været forbi dagen før. Det var et flot og krævende stykke arbejde murer Keld og hans team nu skulle igang med – og det lykkes at flytte fyret næsten 70 meter ind i landet.

Der er en imponerende udsigt oppe fra fyret – det er en gratis attraktion at komme op i det gamle fyr fra december 1900. Et 120 år gammelt fyr som er blevet verdenskendt. Sikker på at der kommer ekstra mange turister i år.

Lysprismen i fyret

 

Så går turen hjem igen
Efter at have betragtet udsigten både oppe- og nedefra var det tid til at gå retur – vi var jo faktisk kun halvejs på vandreturen. Dog var Rubjeg Knude Fyr målet – men vi skulle jo også gå tilbage igen.

Tilbage ned af vandreklitten, forbi havtorne krattene, resterne fra Mårup Kirke, de meterhøje klinter og ned til Lønstrup – hvor 2. og sidste pit stop skulle ende på Café Slugten igen.

Vi nåede tilbage til huset lige inden det blev mørkt. Godt trætte i benene. Fyldt med mange skønne indtyk og glædede os over at vejret var 100% med os idag og ikke mindst helbredet der tillod den lange tur. Vi vil snart afsted igen.

Bonusinfo:
24.000 skridt
15 km
3,5 time effektiv gang
2 pit stop – ud og hjem
5 timers tur sammenlagt
2 dage med ømme ben (kun mig)



Læs her ALT om naturen og området vi vandrede i

Min pointe er: Kom afsted ud og vandre, begynd med nogle små og overkommelige ture. Og pludselig har du fået mod på de lange ture, og ligesom jeg købt vandrestøvler. Hvem skulle have troet det. 🙂 

Vandretur ved Blokhus

Dit livsformål.

Afkodning af dit livsformål er en spændende seance.

Jeg er ret vild med den alternative verden – derfor bestilte jeg en tid hos Drømmefanger / Susanne og kom frem til de hyggeligste lokaler. Selvom jeg for 30 år siden havde været kollegaer med Susanne, var jeg spændt på alt det alternative hun havde til skrevet sig.

Jeg havde lidt nervøse sommerfugle i maven, men heldigvis er Susanne en meget rolig person, så det smittede hurtigt af på mig hen over bordet.
Jeg var 100% tryg ved det jeg nu skulle igang med, nemlig en fuld Clairvoyant håndlæsning inklusiv tarotoplæg.  Da vi havde fundet os til rette med en kop dejlig te, kunne det hele begynde. Allerførst skulle jeg lave en blind-tegning.

 

Blind tegning og fingreaftryk

 

Det foregår på den måde, at jeg holder min venstre hånd op i luften, kigger på den og tegner den så på et stykke papir med min højre hånd – uden at kigge ned på min tegning. Tegningen fortæller ret meget omkring min personlighed.

 

 

Drømmefanger / Susanne

 

Drømmefanger skriver: En blindtegning er et   “ her og nu billede” der fortæller om din personlighed, dine ressourcer og karaktertræk samt hvad der rører sig i dit liv lige nu. En blindtegning er den røde tråd og starten på den egentlige håndlæsning.

 

 

 

Dernæst skulle jeg have læst min sjælspyskologi i mine fingremønstre.  Jeg lavede et aftryk for hver enkelt finger – først i noget sort sværte og derefter ned på et stykke papir.
Når du kigger på dine ‘fingeraftryk’ så er de alle sammen forskellige – og ud fra disse fortæller Susanne mit livsformål / min livslektie  og min livsskole.

Kort fortalt fortæller din sjæls psykologi hvem du er, i hvilken retning du er ment til at skulle gå, og hvordan du kommer derhen så livet føles meningsfyldt.
Det var utrolig spændende og Susanne hjælper dig på vej i den rigtige retning.

Susanne fortalte om alle mine fine linjer i mine hænder, alt imens hun tegnede med flere farver. Det var ret personlige ting hun kunne fortælle om. Og jeg kan da kun glæde mig til fremtiden. Jeg skal tilsyneladende stå på en scene med et budskab.  Jeg skal foretage mig noget med kommunikation som terapeut eller rådgivning.  Det kunne være, at hjælpe andre med selv udvikling. Det var så bekræftende at høre Susanne fortælle meget af det, som jeg går og drømmer om.

Mit livsformål er: Den passioneret kreative budbringer.
Det kan også hedde “the passionate messenger in the spotlight”

Bloggere har ofte et stærkt fingermønster på deres ringfinger – ligesom mig
Dette handler om at “ være på” og være i fokus med et budskab.

Da jeg tog hjem fra Susanne havde jeg en meget skøn fornemmelse i kroppen. Og her et stykke tid efter mit besøg, har jeg hørt min lydfil mange gange og studeret alle tegninger og fingeraftryk om og om igen. Jeg arbejder stadig hen imod det at stå på en scene med mit budskab – min blog har hele tiden har været et delmål til at lave forskellige oplæg ud i fremtiden.  men nu kan jeg mærke, at det kommer tættere på . Altså at det bliver mere virkeligt.

Måske jeg skal begynde med at holde foredrag og fortælle omkring mit kræftforløb – Revanze på livet.

Har du lyst til at læse mere og bestillen en tid, kan du gøre det på  Drømmefangers hjemmeside.

Rigtig god fornøjelse.

Garncafe

Garncafe i Aalborg med plads til gode samtaler.

Det skulle tager mig flere måneder om at komme på garncafe –  ud til denne perle – Madsine. Jeg havde bare ikke taget mig tid, selvom en god bekendt, Pernille ofte sagde ‘kig nu ud til os, det er SÅ hyggeligt’.
Endelig fik jeg hul i kalenderen og tog jeg alene afsted med mit strikketøj under armen, på garncafe i Aalborg.

Jamen jeg skal da lige love for at det blev en god oplevelse.
Rundt i lokalet, sad der ved lange rustikke træborde flere grupper af strikkelystne damer, eller piger om i vil.  De fleste var dybt optaget af deres håndværk. Og det var både strikke og hækling. Pernille og Birgitte var hurtige til at byde velkommen, og behjælpelige med at finde en plads til mig. Og så skulle de videre til de andre kunder som skulle have gode råd, købe garn og mønstre.

Sanne og alle de andre skønne kvinder tager turen fra Aabybro hver tirsdag.

Jeg satte mig ved et lille rundt bord. Købte en kop te med lakrids, og det varmede godt i halsen. Det vidste sig at der også var chili i. Har man lyst til kage eller cola så kan det også lade sig gøre.
Ret hurtigt blev jeg inviteret over til et at de store langborde. Og det var dejligt med lidt selskab.

Jeg glæder mig inderligt over, at dette sted eksisterer og man mærker hurtigt den gode energi, idet man træder ind i lokalet.
Der er garn så langt øjet rækker, i alle mulige farver, kombinationer og kvaliteter. Derudover kan du købe strikkepinde, knapper, mønstre og andet tilbehør.

Om du er en ørn til at strikke eller om du er nybegynder, så er der kyndig hjælp at hente. Så har du bare en lille smule lyst til at forsøge dig på strikning eller hækling, så er det her stedet. Et slaraffenland for os der gerne vil være kreative, og skabe vores eget håndværk. Vores egen strik. Din helt egen personlige strikketrøje.
Det er ikke kun moderne at strikke, det er også hyggeligt og der er plads til den gode snak.

Min pointe er: kom afsted og prøv det af. Før du har set dig om har du strikket en vaskeklud, sokker eller en trøje.

Du kan eventuelt også læse mit indlæg omkring Hvad gør dig glad?

Trekking – vandre i naturen.

At vandre i naturen er Balsam for sjælen. 
Den sidste måned har jeg deltaget to gange på trekking tur.
Trekking betyder faktisk at vandre med overnatning i naturen.
Dog anvender mange ordet trekking til lange vandreture, og mon ikke det går.

Min første tur begyndte ved Hune Kirke (tæt på Blokhus) en kold dag i marts. Solen stod højt på himmelen og gjorde at temperaturen holdt sig over frysepunktet. 60 mennesker var mødt op, og vi vandrede 16 km skifteis i klitterne, skoven og på stranden.

Godt for Krop og Sjæl.
Det er utroligt givende at vandre gennem skøn natur. Jeg tilmeldte mig min venindes tilbud hvor man går sammen med andre. Du vælger selvfølgelig selv om du vil gå og snakke med nogen, eller om du blot vil gå for dig selv og nyde roen og kigge på det skønne område vi vandrede gennem.

Mange af deltagerne har før gået langt, men vi var også nogle få som aldrig før har vandret 16 km – så det var tydeligt at mærke, at der var nogle små personlige sejre rundt omkring ved målet der skulle fejres.

Undervejs var der en tiltrængt pause hvor der blev serveret kage og mørk chokolade. Da turen sluttede fik vi alle vand og sandwich.

Pris for 15 km vandring i 3-4 timer
Kr. 130 til mobilpay 22126019

Se evt. også mit indlæg Hvad gør dig glad?

 

Personligt juletræ.

Juletræet med sin pynt.
Her er mit personlige  juletræ og min juletræet fra min arbejdsplads.

Der er mange forskellige måder at pynte sit juletræ på og det er jo skønt.
I nogen hjem hænger kuglerne symmetrisk korrekt. Og Julelysene er perfekt afstemt med lige stor afstand, så det er klar til at komme i Bo Bedres juleblad.
Alle juletræer er personligt og har sin charme. Hjemme hos os, er juletræet også pænt, på vores helt egen måde. I moderne sprog er det costumized. Vi har de obligatoriske kugler, og så har vi hjemmelavet juleklip fra børnene. Mine drenge, der i dag er 22 og 25 år – deres tid i børnehaven har ikke været spildt. De har meget nøje klippet nisser, og limet vat på som skæg. Og nu har de hvert år sin plads på juletræet.
Min kærestes børn har også deres hjemmelavet pynt på træet. Og I guder de er SÅ stolte, hver gang de får lov at hænge deres EGEN pynt på træet. Og jeg overlever, at det ikke alt sammen er så perfekt.

Nattøjdag – HELE dagen.
Husk at trækket stikket ud en eller flere dage i julen. Det er helt ok at have morgenhår og pyjamas på en hel dag. Det total afslapning. Hygge, spille brætspil og tømme slik skålen. Se en film, læs en bog – bare være sammen uden at skal være ‘pæne’. Kom helt ned i gear. Og har du lyst, så tager du bare en dag mere. Giv dig selv lov til ikke og lave en skid.
Det må du godt i et par dage eller en hel uge – jeg ved I kan.

Min pointe er: Sænk generelt barrieren og nyd julen.

Vildmose Kartoffelfestival.

Vidste ikke det fantes, men var overraskende positiv.
V I L D M O S E   K A R T O F F E L F E S T I V A L.
Der var kartofler i alle afskygninger. Der var grøntsager, honning, speciellavet vin, økologiske brød og forskellige mel varianter. Og ej at forglemme, var der den helt klassiske tombola.

Der var også tænkt på aktiviteter for børnene. Vi fik hyggelig tur i en hestevogn med to stærke heste foran. Du kunne prøve en ATV crosser med føn og klem ud over marken. Der var også mulighed for at få en tur i en kæmpe stor traktor med larvefødder, eller hvad sådan noget hedder på en traktor.

Det kostede 50 kr. at komme ind og så var alle aktiviteter ud over mad gratis.
Inde i den store hal hvor der var råvaremarked kunne vi også følge mosekonens historie. Ret spændende.

Vi sprang over det store kagebord, og tog hjem med en sirupskage som vi købte af Nørager Bageri. Det var lækkerier. De hjemmelavede flødeboller som vi også købte, dem gemmer vi til i aften.

Min pointe er: Tag ud og oplev noget med familien. Osse selv om det ikke tiltaler dig – så tag’ med. Du vil altid få et eller andet med dig hjem. Vi var tre generationer afsted og vi hyggede helt vildt.

Se evt. mere her Programmet for festivallen.

Børns vilkår!

I dag fik jeg en tekstbesked, der er bevis for at vi herhjemme med 75 kr. hver måned gør en forskel. Det er jeg MEGA stolt over.
Børns vilkår er et tilbud til både børn, forældre og bedsteforældre.

Børns vilkår fortæller:

I Børns Vilkår har vi en række tilbud, så vi sammen kan stoppe svigt.
Vi tilbyder rådgivning til børn og unge på BørneTelefonen. Vores undervisningsafdeling holder oplæg og trivselsforløb på skolerne. Vi rådgiver forældre, pårørende og børnefaglige og vi bisidder børn og unge, når de skal til børnesamtale i kommunen og i Statsforvaltningen.

BørneTelefonen

BørneTelefonen er børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte

ForældreTelefonen

ForældreTelefonen er rådgivning til alle forældre og pårørende, der har spørgsmål, som omhandler børn.

Er du i tvivl om barnets tarv i en skilsmisse eller i forbindelse med opdragelse? Oplever du, at dit barn ikke trives i skolen, eller er du bekymret for naboens børn? Så kontakt Forældre Telefonen og få gratis, børnefaglig rådgivning.

Illustrationer fra det virkelige liv.

Læs meget mere via dette link Børns vilkår

Møde med Jesper Bergstrøm i dag.

Personlig udvikling!
Man bliver total høj af energi efter 2 timer med ham her idag. Meget inspirerende møde. Jeg har dedikeret min fritid til at booste min personlig udvikling, og jeg glæder mig helt vildt.
Jeg skriver meget mere om det senere.

Se mere her Jesper Bergstrøm

Se også mit indlæg Hvad gør dig glad?

Bali – balsam for sjælen.

For præcis et år siden, var jeg med 15 skønne mennesker på YOGA retreat på Bali. Vi boede I de dejligste og smukkeste omgivelser.
Total balsam for sjælen.
Balineserne invitererede os indenfor i deres verden af templer,  yoga, meditation, mindfulness samt helt unikke kulturelle og spirituelle oplevelser.
Den lokale Præstinde Manis var en del af vores retreat, og derfor kom vi helt tæt på Bali, og besøgte steder der normalt ikke komme turister.

Min pointe i dag er: Kom afsted og forkæl dig selv. Du har fortjent det.
Min forkælelses tur gik til Bali, men du kan sagtens forkæle dig selv på mange andre destinationer. Selv i Danmark er der mange unikke muligheder.

Yoga
Om morgenen kl. 0730 var der YOGA – hver dag. Efter at jeg havde siddet på terrassen og se den smukkeste solopgang over ris marker og palmer gik vi alle ind i Yoga-lokalet, og så var dagen i gang.

Wellness
Det er ren forkælelse at besøge et wellness på Bali, jeg prøvede de bedste massager med selv valgte olier. To gange var det med afslutning i et blomster bad. Et badekar med varmt vand, rosenblade og andre blomster. Waou en oplevelser – det var himmelsk.

Bjergtur
Vi besøgte bl.a. bjerget Mount Batur, som vi besteg kl. 03.30 om natten for at komme op og se solopgangen over Bali. Vi gik i mørket under stjernerne, og da vi nåede toppen var der overskyet, behøver jeg sige mere? Øv!!
Lækre solopgange og solnedgange var der mange af, men havde da set frem til den på toppen af Mount Batur.

Balinesere
De lokale er meget smilende og imødekommende. De knokler fra tidlig morgen til sen aften. De har travlt uden at virke stressede på nogen måde.
Den unge pige i gul, en balinesisk teenager hun var meget interesseret i at snakke med os. Hun spurgte os hvor vi kom fra, og sluttede med at sige “I’m from Bali!” – det grinte vi lidt af. Hun var simpelthen så sød.

Mad
Total sund kost på hotellet med alverdens juicer og smoothies. I Ubud som var den nærmeste større by, kunne vi få et kæmpe udvalg bl.a. Pizza, sandwich og andet lækkert mad.

Shopping
Der er rig mulighed for at shoppe på Bali. Vi tog til byen Ubud der byder på 100 vis af budaer, lækkert yoga tøj og andet moderne tøj. Der er også stort udvalg af badetøj, klipklappere og wellness produkter. Vores kufferter var proppet til bristepunktet da vi skulle hjem. Men de mest vidunderlige sager.

Generelt
Det var en spændende tur som bød på Yoga, afslapning, shopping, workshop, meditation og andre aktiviteter som bl.a. bjerget Mount Batur. Vi hyggede os på kryds og tværs. Der var dage hvor jeg bare lå ved poolen for mig selv. Og andre dage hvor vi var på tur med hele gruppen. Turen planlage jeg med min to veninder. Vi boede sammen i den lejlighed som ses på billedet her nedenunder. Selvom vi boede tre sammen, var der rig mulighed for at trække sig, og bare være sig selv. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil afsted igen. Man kommer helt ned i gear, og er klar til dagens udfordringer når man igen er hjemme. Har du muligheden så tag afsted.

Hvor købte jeg turen?

Body Mind Yoga retreat på Bali

Hvad gør dig glad?

Mr. Been har ret.
Du skal gøre det som gør dig glad.

Hvad gør DIG glad? Hvad får dig til at smile eller grine?
Stop lige op 5 minutter, og tænk hvad der gør dig glad.
Og gør så mere af det.

Noget der gør mig glad:
Skrive her på bloggen / Gå på Cafe / Lav en sprællemand / Overrask familien med hjemmebag / Hjælpe et andet menneske / Yoga / Gå en tur ved stranden / Spil et brætspil / Høre god musik/ Spise en  Spangsberg Flødebolle / Bruge tid med familien / Være kreativ / Cykle en tur

Og jeg gør mere af det. Så meget at Spangsberg Flødeboller har udvidet deres åbningstider i Aalborg. 😉

Her kommer et par links der giver Inspiration til få mere glæde:

Tips til større glæde

6 konkrete tips til mere energi og glæde